Elpejs

Med en elpejs kan du skabe hygge og god stemning i dit hjem uden besvær. Det smarte med en elpejs er, at den ikke kræver et større installationsarbejde og derfor er et nemt alternativ til den almindelige pejs. Med en elpejs slipper du for at skulle bruge mange penge på brænde, og den er samtidig helt lugtfri og røgfri.

Med en elpejs er du stadig sikret det dragende og spektakulære flammebillede, samt den ro tilstedeværelsen af imaginær ild kan sprede i dit hjem. En elpejs kan som almindelige pejse udsende den varme, vi alle sukker efter.

Er dit hus uden skorsten, eller bor du i lejlighed, og ønsker du at skabe de øjeblikke af nærhed, hygge og tryghed i dit hjem, man kan med en pejs, så er en elpejs lige noget for dig.

Gaspejse er også et alternativ til elpejse. Du kan se vores udvalg af gaspejse på siden her.


Fordele ved en elektrisk pejs

Når du vælger en elektrisk pejs, slipper du for en lang række gener, som kan være forbundet med at tænde op i en traditionel pejs eller brændeovn.

For det første kræver en elpejs ikke en skorsten, og pejsene kan derfor installeres i alle boliger.

Hvis du før har haft brændeovn eller pejs, er du formentlig bekendt med, hvor meget brænde du kan bruge til at fyrre med, og hvor meget denne mængde brænde fylder. Det kan derfor være næsten umuligt at have den mængde brænde opbevaret, medmindre du har et hus med en stor have. Endvidere kan mange brændeovnsejere også nikke genkende til, hvor meget ekstra rengøring en traditionel brændeovn eller pejs medfører. Det kan nemlig ikke undgås, at en smule af asken forvilder sig ud af ovnen, når du åbner enten for at rode rundt for at hjælpe forbrændingen på vej eller for at ligge mere brænde i ovnen. Derfor kan du med en traditionel pejs støvsuge næsten dagligt. Med en elpejs slipper du både for al den ekstra rengøring og for at skulle rense pejsen for aske, som også kan være et irritationsmoment for mange.

De elektriske pejse udleder ingen skadelige partikler til nærmiljøet, hvorfor de trygt kan benyttes.

 

Det elektriske flammebillede

Den elektriske pejs er kendetegnet ved at have et elektrisk flammebillede. Teknologien bag dette flammebilleder er under konstant udvikling og findes i forskellige varianter.

Hos Hjørring Pejsecenter har vi forelsket os i den løsning, som Dimplex har skabt til deres elektriske pejse. De formår nemlig at skabe en tredimensionel ild-effekt ved hjælp af strøm og destilleret vand. Her sendes strømimpulser gennem vandet, hvorved molekylestrukturen i vandet ødelægges, og der frigives vandkrystaller. Vandkrystallerne sendes igennem en vifte ved hjælp af en lille ventilator. På den måde fordeles effekten i hele pejsens bredde. Krystallerne belyses med halogenpærer. Ildens farve skabes med en gul farvebelægning, der lyser vandkrystallerne på.

Det elektriske flammebillede er i nogle pejse installeret på anden måde. I nogle tilfælde er flammebilledet etableret via et patenteret system ved navn Optiflame.

Det realistiske flammebillede opstår  her i det, at en valse med blanke vinger belyses af glødepærer og kaster lysskær op på bagpladen i pejsen.

Flammebilledet kan også skabes ved, at en blæser får en række tynde sølvpapirsstrimler til at flakke, og når disse belyses af glødepærer dannes flammerne.

Pejsene er generelt meget lette at betjene enten ved hjælp af betjeningspanelet eller en fjernbetjening. 

Vi anbefaler altid, at du ser flammebilledet på den pågældende pejs, du er interesseret i, da der kan være stor forskel på kvaliteten.

 

Varmeffekten i en elektrisk pejs

Ikke alle pejse er installeret med et varmelegeme og disse kan derfor kun anvendes som hyggespreder i hjemmet. De pejse, der har indbygget varmefunktion, er som regel udstyret med en varmeblæser eller et varmelegeme separat fra flammespillet. Dette giver mulighed for, at du kan skabe stemning på lune sommeraftener, hvor der ikke er brug for varmen, samtidig med at du i de kolde måneder kan lade pejsen supplere den øvrige varmekilde.

Hos Hjørring Pejsecenter har vi stor ekspertise inden for elpejse. Vores dygtige og kompetente personale står altid klar til, at vejlede og rådgive dig i det rette valg af pejs til netop dit behov.