Morsø brændeovn

Er du på udkig efter en ny brændeovn fra kvalitetsmærket Morsø? Hos Hjørring Pejsecenter står vi klar med professionel rådgivning og vejledning, så vi kan hjælpe dig til at træffe det helt rigtige valg, når det kommer til køb af en lækker Morsø brændeovn. Hos os finder du et bredt sortiment af brændeovne fra Morsø i alle størrelser og prisklasser. Du vil uden tvivl kunne finde den helt rigtige til netop dit hjem. Så længes du efter dejlige hyggestunder med fantastisk varme, der strømmer ud af brændeovnen og skaber en følelse af ultimativt velbehag i hele kroppen? Så læs med her, og kom skridtet nærmere det helt rette valg af en Morsø-brændeovn.

Hos Hjørring Pejsecenter har vi Morsø-brændeovne til gør-det-selv-typen, hvor du selv kan stå for installation og montering. Du kan selvfølgelige også købe din brændeovn med en eksklusiv totalløsning, hvor vi gør det hele for dig. Du kan se, hvilke opgaver vi udfører lige her, og kontakte os via vores konktaktformular, hvis du har spørgsmål.


Morsø moderne brændeovne 

 



Morsø – brændeovne med omtanke for miljøet

Gennem mange generationer har Morsø været synonymt med god dansk kvalitet. Med en brændeovn fra Morsø får du en ovn i et moderne og tidløst design, der er yderst miljøvenlig. Alle Morsø-brændeovne er nemlig lavet af 99 % støbejern, der er blevet genanvendt. Det betyder, at det er mere end blot en brændeovn produceret med omtanke for miljøet – en Morsø-brændeovn er indbegrebet af liv og sjæl. Så selvom det selvfølgelig kræver en del strøm at producere brændeovne, har Morsø formået at tænke bæredygtighed ind i processen. 80 % af energiforbruget til produktionen af de smukke brændeovne stammer blandt andet fra vindkraft, hvorfor Morsøs brændeovne er miljøcertificeret med Svanemærket, så du kan være med til at værne om miljøet gennem dit valg af brændeovn. Alle Morsø-ovne er samlet med en keramisk snor og boltet sammen. Derved undgås det, at der opstår utætheder med tiden, som det ellers kan ske, når brændeovne svejses sammen. Teknikken med den keramiske snor er med til at sikre, at Morsø-ovne bliver ved med at være gode at fyre i og derved forbliver miljøvenlige.

En Morsø-brændeovn er altså ikke hvilken som helst brændeovn. Den er designet med stor omhu af nogle af Danmarks dygtigste designere og er indbegrebet af modernitet og bæredygtighed.

 

Hvilken model fra Morsø skal du vælge?

For at give dig et overblik over de forskellige typer af Morsø-brændeovne har vi hos Hjørring Pejsecenter opdelt dem i tre kategorier: Moderne brændeovne, klassiske brændeovne og væghængte brændeovne. Valget af brændeovn afhænger både af din personlige smag og det rum, den skal placeres i. Der er rigtig mange muligheder for at finde den rette til dit hjem. Du kan for eksempel vælge en brændeovn med sideglas for et utroligt klart og smukt kig til flammerne fra flere vinkler eller en ovn med indbygget brændemagasin for at få naturen med helt indenfor og altid have brænde ved hånden.  


·        Moderne brændeovne: Moderne brændeovne fra Morsø er kendetegnet ved den smukke cylinderform, der kun er mulig, fordi disse brændeovne er lavet i fleksibelt pladejern. Det gør desuden, at de varmer hurtigt op og køler hurtigt ned. Denne type fås med og uden brændemagasin samt med eller uden fedtstensbeklædning. De findes desuden som den traditionelle firkantede brændeovn og som den smukke piedestal-brændeovn, der nærmest bliver en flammende skulptur, når der er gang i ilden.


·        Klassiske brændeovne:  Morsøs klassiske brændeovne udmærker sig ved at kombinere det hyggelige og klassiske design med spinkle ben og smukke, støbte motiver med miljøvenlighed og optimeret forbrænding. Du vil opleve, at størstedelen af de klassiske brændeovne er lavet i støbejern, hvilket betyder, at brændeovnen afgiver varme lang tid efter, at den er slukket. Derudover har den det klassiske ru overflade, der kendetegner den traditionelle, gammeldags brændeovn.


·        Væghængte brændeovne: Væghængte brændeovne er lette og elegante og er perfekte til dig, der brændende ønsker en brændeovn, men som ikke synes, at gulvpladsen er til det. En væghængt brændeovn giver illusionen om mere plads og udgør et smukt svævende ildhav på din væg.  

 

Dette bør du overveje inden køb af Morsø brændeovn

Når du skal vælge den rette Morsø-brændeovn, er der et par ting, du bør overveje. Mange betragter de forskellige modellers design som en afgørende faktor i valget af ovn, men det bør ikke være dét, der vægter højest. Du bør inden køb gøre dig det klart, om ovnen skal fungere som en dejlig hyggespreder, eller om den skal være den primære varmekilde i dit hjem. Du kan nemlig risikere ikke at få udnyttet hele brændeovnens potentiale optimalt, hvis du blot vælger den ud fra designet – er brændeovnen eksempelvis for lille til rummet, kan den ikke varme rummet ordentligt op, og du kommer derved nemt til at overfyre. Er brændeovnen derimod for stor til rummet, skal du hele tiden være opmærksom på lufttilførslen til ovnen for at undgå, at det bliver for varmt i lokalet. Desuden kan du nemt komme til at fyre for lidt i forhold til brændeovnens kapacitet, hvilket kan resultere i en uren forbrænding, der forurener. Det er derfor vigtigt, at du overvejer brændeovnens størrelse i forhold til det rum, den skal stå i – frem for dens design, som naturligvis også er vigtigt for, at du får masser af glæde af den.

 

Det rette valg

Hos Hjørring Pejsecenter hjælper vores dygtige personale dig med at træffe det rette valg af ovn i forhold til dine og dit hjems behov. Vi kigger sammen på plantegningerne af dit hus, så du kan være sikker på at komme hjem med en Morsø-brændeovn, der opfylder alle dine behov og ønsker. Har du mod forventning forelsket dig i en helt bestemt model fra Morsø, som du ikke kan finde blandt vores sortiment, bestiller vi den gerne hjem til dig, så du kan få lige netop den brændeovn, du har gået og drømt om. Du kan se Morsøs fulde sortiment her.     

 

Ønsker du yderligere information, eller har du behov for vejledning til valget af den helt rette brændeovn, er du altid velkommen til at kontakte Hjørring Pejsecenter på tlf. 71 99 36 79 alle hverdage mellem 10.00-17.30. Vi er altid klar med erfaren og professionel rådgivning.

 

Klik her for det fulde overblik over brændeovne vi tilbyder.