Brændeovn

Hos Hjørring Pejsecenter forhandler vi kun brændeovne og pejse fra de dygtigste producenter på markedet. Det betyder, at alle vores produkter er af højeste kvalitet og har den nyeste teknologi. Vi udbyder blandt andre brændeovne fra store mærker som Rais, Contura, Morsø, HWAM, Heta, Lotus, Termatech, Wiking og Danfire.  

Hvad er en brændeovn?

Inden du køber en brændeovn, er det måske meget rart at vide, hvad en brændeovn helt præcist er, og hvad der er forskellen på en brændeovn og en pejs? Den præcise definition på en brændeovn er ”en fritstående metalovn, der bruges til rumopvarmning”, hvor pejsen er naturligt integreret i ét af rummets mange vægge. På denne side finder du et stort udvalg af flotte, fritstående brændeovne. Er du også interesseret i at se hvilke pejseindsatser, vi har, så kan du se vores udvalg her.

 




RAIS brændeovne

 


Contura brændeovne

 



Morsø brændeovne


 

 



HWAM brændeovne

 
 
 
 
 
 
 



 Heta brændeovne
 

Lotus brændeovne



Termatech brændeovne



Wiking brændeovne



Varme til ethvert hjem

Vores sortiment af brændeovne byder på en lang række forskellige modeller og typer i alle prisklasser. Det er meget vigtigt for os, at du føler dig godt vejledt og i trygge hænder, når du handler hos os. Derfor er vi altid klar til at give grundig og professionel rådgivning om, hvilken varmekilde der passer bedst hjem til dig og dit behov. Det sikrer, at du kommer hjem med den rigtige brændeovn, når du handler hos os. Alligevel, kan det være svært at finde den helt rigtige brændeovn. Det er nemlig ikke kun varmekilden, det kommer an på, når du skal vælge ovn - designet spiller ofte en lige så stor rolle. Hos Hjørring Pejsecenter finder du derfor et stort udvalg af brændeovne til enhver smag. Vi har især et kæmpe udvalg af cylinderbrændeovne med og uden sideglas. Sideglasset giver dig mulighed for at se de smukke flammer fra mere end én vinkel. Desuden forhandler vi smukke piedestal-brændeovne, der mest af alt minder om elegante flammende installationer. Ønsker du at have dit brænde lige ved hånden, så er der også mulighed for det med vores mange hyggelige brændeovne med indbygget brændemagasin. At have brænde liggende fremme giver lidt ekstra hygge, da du får naturen med helt ind i stuen. Tænker du, at en brændeovn med brændemagasin kommer til at virke for tung i dit hjem, så forhandler vi heldigvis også elegante væghængte brændeovne. Denne type giver et let og luftigt udtryk, da den er hævet fra gulvet, og blikket derved drages opad og giver illusionen af mere plads.

Materialer brugt til brændeovne

Udover designet, spiller materialerne også en rolle, når det kommer til brændeovnens udtryk. I ”gamle dage” blev brændeovne lavet i godt, solidt støbejern. Takket være moderne teknologi laves brændeovne i dag hovedsageligt i pladejern, men det betyder dog ikke, at man er stoppet med at lave støbejernsbrændeovne. Pladejern og støbejern er sort, og denne farve forbindes derfor ofte med brændeovne, men nu til dags behøver brændeovne ikke nødvendigvis at være sorte, da de kan beklædes med natursten såsom fedtsten. Både jern og natursten har hver især betydning for brændeovnens udseende og varmeegenskaber, da hvert enkelt materiale er unikt. F.eks. kan fedtsten fås i flere nuancer, hvilket betyder, at du eksempelvis kan få en brændeovn i hvid eller grå.

 Brændeovn med fedtsten

Det smarte ved en brændeovn beklædt med fedtsten er, at den holder længe på varmen. Dette skyldes, at varme lagres i fedtsten og derefter langsomt bliver frigivet. Det betyder, at når en fedtstensbrændeovn er godt varm om aftenen, kan den holde på varmen helt indtil næste morgen.

Brændeovn i pladejern

Brændeovne i pladejern har den fordel, at de varmer hurtigt op og køler hurtigt ned, når ilden er gået ud. Desuden er pladejern et meget medgørligt materiale, som gør det muligt at skabe smukt formede brændeovne såsom cylinder- og piedestal-brændeovne.  

Brændeovn i støbejern

Støbejern er det gamle klassiske materiale brugt til brændeovne. I dag finder du mange brændeovne, der er en kombination af pladejern og støbejern. Det vil sige, at selve brændeovnen kan være lavet af pladejern men med en støbejernslåge- eller top. Støbejern er et meget tungt og solidt materiale, som er kendetegnet ved dets lidt rustikke overflade. Det har desuden den fordel, at det holder rigtig godt på varmen.  

Den skræddersyede varmekilde

Når du skal erhverve dig en brændeovn, er det vigtigt, at du finder den model og type, som opfylder dine ønsker og behov. Nogle ønsker sig en varmekilde, som er smuk at se på, men som ikke nødvendigvis kan opvarme større arealer, mens andre har fokus på, at varmkilden skal kunne opvarme store dele af deres hus. Det er vigtigt for os, at du kommer hjem med en brændeovn, der falder i din smag både design- og funktionsmæssigt. Derfor er det en god idé, at du gør dig velovervejede tanker om, hvilke specifikke funktioner din nye brændeovn skal have. Når du fremlægger dine tanker for os, hjælper vi dig med at vurdere, hvilken type brændeovn du bør anskaffe dig i forhold til rummets og husets varmebehov. Du kan med fordel stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvorfor vil jeg gerne have en brændeovn?
  • Hvad er mit behov?
  • Hvad har jeg plads til?
  • Hvilke designs tiltaler mig?

Hos Hjørring pejsecenter tilbyder vi både eksklusive skræddersyede totalløsninger og løsninger til gør-det-selv-manden. Der er derfor rig mulighed for, at du kan finde den helt rette brændeovn til dit hjem.

Opvarmning med træ

Der er mange fordele ved at anvende en brændeovn til opvarmning af huset frem for andre varmekilder. Brændeovne spreder masser af hygge, og flammernes dansen virker beroligende og tilføjer en afslappet stemning til rummet. Desuden kan du spare penge på varmeregningen, når du anskaffer dig en brændeovn, og fyre med ro i sindet, da træ er et naturmateriale. Hos Hjørring Pejsecenter forhandler vi brændeovne med autopilot, også kaldet SmartControl™. Disse kan selv regulere luftindtaget, hvilket giver optimal udnyttelse af brændet og sørger for en jævn varme. Det betyder, at du opnår den mest miljørigtige forbrænding. Desuden er denne type brændeovn ekstra nem at tænde op i, da den selv regulerer luftindtaget. Uanset om du vælger en brændeovn med autopilot eller en almindelig, er der nogle ting, du bør være opmærksom på, når du anvender brænde til opvarmning.  

Vil du vide mere om vores brændeovne, eller ønsker du at modtage gode råd om lige præcis din brændeovn, så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 98 90 98 46 eller via vores kontaktformular. Vi er altid klar med faglig og professionel rådgivning.

Det skal du vide, når du fyrer med træ

Det vigtigste, når det kommer til afbrænding af træ, er, at det er godt tørt. Tænder du op med vådt træ, går en del af varmen og energien tabt – desuden forurener vådt træ mere end tørt træ. Det betyder, at både din brændeovn og skorsten risikerer at blive sodet til, hvilket vil kræve jævnlige besøg af en skorstensfejer for at undgå en skorstensbrand. Har du selv kløvet dit brænde, er huskereglen, at det skal ligge til tørre i 1-2 år inden, du kan bruge det. Når du skal tænde op, og har sikret dig at brændet er tørt, er det vigtigt, at der tilføres rigeligt med luft. Det gælder nemlig om på kort tid at få temperaturen så højt op som muligt. Følger du disse råd, vil du få de smukkeste gule flammer, der slikker sig op af brændet, uden at der kommer unødig røg i luften.  

Vil du vide mere om vores brændeovne, eller ønsker du at modtage gode råd om lige præcis din brændeovn, så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 98 90 98 46 eller via vores kontaktformular. Vi er altid klar med faglig og professionel rådgivning.