Medarbejdere

Tommy Lundholm Kristensen - Direktør
Salg og økonomi


Tlf.: 20776222   Email: tlk@pejsen.com   

Tommy er stifter og ejer af pejsen.com – Hjørring Pejsecenter, som har eksisteret siden 2001. Han har været i branchen siden 1996, og har derfor meget stor erfaring og ekspertise indenfor faget. Tommys primære opgaver er salg, ledelse, udvikling og økonomi men også fortsat lidt montagearbejde ved større projekter. Tommy ligger stor vægt på seriøs og professionel rådgivning, der kan hjælpe kunderne i deres valg af produkter, så de på bedste vis får opfyldt deres aktuelle og individuelle behov og kan føle sig trygge ved at handle hos pejsen.com.

Perfektionist til fingerspidserne, går meget op i de små detaljer og at tingene skal være 100% i orden. 
Firma motto: Alt kan lade sig gøre, vi finder ud af hvordan. 


Gordon Melgaard Beck
Salg og service


Email: gmb@pejsen.com   25786222

Gordon beskæftiger sig primært med salg, rådgivning, og projektering af større totalløsninger. Han sætter en stor ære i at give kunderne en professionel og seriøs rådgivning i at vælge det rette produkt, der kan skabe livsglæde og hygge mange år frem. Er god til at sætte sig ind i kundens behov og ønsker.Gordon er også vores service mand inden for pilleovne, og er med jævne mellemrum med som hjælpemontør for at holde det praktiske og mulige ved lige.Gordon har arbejdet hos pejsen.com siden 2006 og har efterhånden en utrolig god erfaring og viden i rygsækken.


Bjørn Jacobsen
Montage og service


Tlf.: 25736222   Email: bjj@pejsen.com   

Bjørn er en af vores dygtige og engagerede montører. Han har ansvaret for planlægning af egne montageopgaver og tilrettelægger selv sine arbejdsdage og koordinerer med sine kollegaer, når han har brug for en ekstra hånd til at tage fat. Bjørn er uddannet smed, og har efterhånden monteret en del pejseindsatse og brændeovne samt været med til at lave en del spændende større opgaver med gaspejse og specialpejse. Han kører også rundt på opmålinger og serviceopgaver. Bjørn er god til at sætte sig i kundens sted og være kritisk og perfektionistisk når han laver finish på opgaver. Bjørn afleverer altid et flot resultat og går meget op i at der er ryddet pænt op efter sig. Han er meget vellidt hos kunderne.


Mathias Bang Ingvartsen
Montage og service


Tlf.: 25736222   Email: mbi@pejsen.com   

Mathias er en af vores dygtige og engagerede montører. Han har ansvaret for planlægning af egne montageopgaver og tilrettelægger selv sine arbejdsdage og koordinerer med sine kollegaer, når han har brug for en ekstra hånd til at tage fat. Mathias er uddannet murer og har efterhånden muret omkring en del pejseindsatse og lavet spændende større opgaver. Han kører også rundt på opmålinger og serviceopgaver. Han er rigtig god til at udføre et godt og flot stykke arbejde, og han går meget op i de små detaljer og er meget omhyggelig. Han leverer et professionelt håndværksmæssigt arbejde, og efterlader altid en ryddet arbejdsplads. Han er meget vellidt hos kunderne.


Christian Sahl Jensen
Web og markedsføring.


Tlf.: 40480277   Email: info@domedia.dk   

Christian er vores web- og markedsføringsmand der hjælper med, at vedligeholde hjemmeside og webshop. Christian er her fast hver onsdag, hvor han opdatere online produkter, nyheder, facebook og meget mere. Han er super skarp på vores online markedsføring og er i direkte kontakt med vores Google samarbejdspartner. Christian driver virksomheden Domedia i Hjørring.

Eksterne samarbejdspartnere


Gasmontør Danmark
Quist VVS ved Lasse Ilsø, Århus


Lasse er vores primære gasinstallatør til gaspejse. Vi tør godt prale af, at vi har Danmarks absolut bedste montør inden for gaspejse. Lasse har monteret flere hundrede gaspejse, og har stor erfaring inden for dette område. Han arbejder tæt sammen med vores egne montører, hvor vi udfører hele opgaven lige fra trækning af gasrør til opstart af gaspejsen sammen med kunden. Dette er noget, der giver vores kunder tryghed og sikkerhed for godt professionelt og lovligt håndværk. Lasse har også god ekspertise indenfor design og muligheder med opbygning omkring gaspejse, og har også her hjulpet os med mange komplette løsninger. Område: primært Århus og omegn, men monterer gaspejse for pejsen.com i hele Jylland, Fyn og Sjælland


Freelance montør Nordjylland
Agersted murerforretning ved Jan Thaibert


Tlf.: 2390 1240   Email: jan@agerstedmurer.dk   
Web: www.agerstedmurer.dk

Jan har vi brugt gennem en årrække, når det brænder på, og vi har større mureropgaver. Der, hvor opgaven bliver for vanskelig for andre, ser Jan en udfordring, som skal løses. Jan har en høj arbejdsmoral, og er ikke bange for at tage en ekstra tørn for at komme i mål, og han afleverer altid nogle rigtig flotte opgaver. Jan er en rigtig behagelig ung murer på 50+, der er meget dygtig, venlig og imødekommende over for vores kunder. Opgaver: Montering af pejseindsatse, opmuring ved pejseindsatse, montering af brændeovne til muret skorsten, tilbud og rådgivning omkring pejseindsatse samt andet murerarbejde. Område: Nordjylland


Freelance montør Midtjylland
Egå Mureforretning ved Claus Jacobsen


Skal du have lavet noget billigt og dårligt håndværk, så er det absolut ikke Claus du skal ringe til. Claus er en meget erfaren murer, der sætter en stor ære, respekt og perfektionisme i sit arbejde. Claus er meget omhyggelig og bruger hellere en time ekstra, hvis det er nødvendigt for at opgaven løses bedre end godt. Lige en murer efter vores koncept. Opgaver: Montering af pejseindsatse, opmuring ved pejseindsatse, montering af brændeovne til muret skorsten samt tilbud og rådgivning omkring pejseindsatse. Område: Århus og omegn.


Freelance montør Sjælland
Flemming Ingvordsen


Flemming er vores dygtige og erfarne montør på Sjælland, som vi bruger til alle opgaver med pejseindsatse, brændeovne og skorstene. Flemming er freelance montør, og har prøvet lidt af hvert. Flemming leverer et godt stykke arbejde, hvor vi får mange positive tilbagemeldinger fra de kunder han har serviceret. Område: Sjælland.


Freelance montør Sydjylland/Fyn
Johnny Christensen


Tlf.: 5380 0881    

Johnny er vores dygtige og erfarne montør i det sydlige Jylland og Fyn. Johnny har tidligere haft sin egen pejsebutik, men kører nu rundt som fuldtids freelance montør. Johnny har mange års erfaring inden for pejsebranchen og lavet flere hundreder monteringer, lige fra brændeovne til store specialpejse, der kræver stor ekspertise. Område: Midt-Sydjylland samt Fyn


Gasmontør Sjælland
Falsing VVS, Morten Pedersen, København


Morten er vores primære gasinstallatør på Sjælland. Her tør vi igen godt prale af, at vi har en af de allerbedste montører indenfor gaspejse. Der skal en virkelig god erfaring og knowhow viden til for at lave en perfekt og funktionel løsning med gasovne og gaspejse. Den har Morten, da han igennem de sidste mange år har monteret utrolig mange gaspejse og kender til alle fif og detaljer.

Jeg er stolt af mine medarbejdere!

Et godt professionelt håndværk kræver erfaring samt dygtige og engagerede medarbejder, der ikke giver op, selvom opgaven byder på eventuelle udfordringer. Det er et krav, at mine medarbejdere arbejder målfast på, at du som kunde får en god oplevelse samt forståelse for, at vi ikke "bare" er en købmandsbutik, der skal ekspedere flest mulige varer hen over disken, men at vi derimod er en special butik, der efter bedste evne opfylder de behov og ønsker, du som kunde har. 

Når du handler med os, kan du med vores Nordjyske ord og håndslag være tryg.

Med venlig hilsen
Tommy Lundholm Kristensen
Direktør og indehaver.